Top menu

Hvilken 3D-scanner skal jeg vælge?

hvilken-scanner-skal-jeg-vælge

 

Er du ikke vild med at 3D-modellere, men gerne vil 3D-printe et emne du har adgang til, har du mulighed for at bruge en 3D-scanner. 3D-scanneren vil give dig en 3D-fil som du derefter kan 3D-printe på din printer.

Der findes både scannere til hjemmebrug og mere professionelle scannere, der giver større detaljegrad.

 

Stationære vs. håndholdte 3D-scannere

Ud over kvaliteten, kan 3D-scannerne kategoriseres efter om de er håndholdte scannere eller stillestående på et bord.

  • Stationære 3D-scannere bruges typisk til mindre objekter. Det scannede objekt skal oftest holde sig inden for målene 20 x 20 cm (højde x diameter). Eksempler på stationære 3D-scannere:
    • Makerbot Digitizer er en 3D-scanner fra en af markedets førende producenter. Den gennemsnitlige scan-tid ligger på ca. 9 min. hvilket anses for hurtigt. Den dertilhørende software er brugervenlig, dog bliver farver ikke gengivet. Objektet der scannes må maksimalt have en størrelse på 20 x 20 cm (højde x diameter).
    • Matter and Form er kommet til verden som en underdog til de store giganter. Men derfor glæder det os også at den gør det rigtig godt – Matter and Form er kompakt og scanner i farver, dog har den en smule langsommere scan-tid end Makerbot Digitizer samt et scan-mål på maks 25 x 18 cm (højde x diameter).
  • Håndholdte 3D-scannere vil typisk bruges til større objekter, såsom personer, statuer – generelt objekter med større flader. Eksempler på håndholdte 3D-scannere kunne være Sense og iSense. Disse to 3D-scannere giver fine scaninger og er ikke voldsomt dyre. Forskellen på de to scannere er størrelsen og brugervenligheden under scanningen – de benytter sig af samme software, da producenten, 3D Systems, er den samme. Kvaliteten de to scannere leverer, er ens, og de kan begge scanne i farve. Det kræver dog en fuld farve 3D-printer at udnytte farvernes potentiale.
    • Sense er en håndholdt scanner, der skal bruges i forbindelse med en PC eller en bærbar computer.
    • iSense er lavet til at blive sat på bagsiden af en iPad 4, og behøver ikke at være tilsluttet en computer under scanningen. Dette gør at iSense er lettere at manøvrere rundt om det objekt eller den person, man ønsker at scanne.

 

Fra scan til print

Med 3D-scanninger fra Sense, iSense, Makerbot Digitizer og Matter and Form kan du lave en 3D-printfil (.STL) med det samme, som du kan printe på din egen 3D-printer eller få printet hos os. Link til 3D Print Service.

 

Professionelle scanninger

Ønsker du en endnu bedre detaljegrad på både 3D-scan og farver, skal du kigge nærmere på de noget dyrere Artec-scannere. Artec laver to varianter – Eva og Spider.

  • Artec Eva er en professionel 3D-scanner, der er ideel til scanning af personer eller dyr.
  • Artec Spider er en professionel 3D-scanner, der er ideel til at fange små detaljer fx. mindre emner eller detaljer i ansigter.

3D scan fra Eva og Spider kan kombineres, så du kan integrere et detaljeret scan af et ansigt med Spider, med et fuld krops scan af en person fra Eva. Det giver nogle fantastisk 3D-prints.

 

Vi 3D-scanner gerne for dig

3D Printhuset tilbyder selvfølgelig at foretage et 3D-scan for dig.

Bare kom forbi vores butik på Sølvgade 85A i København K og få scannet dig selv, dit kæledyr eller lige netop det objekt, du vil 3D-printe. Vi laver alle vores 3D-scans med det professionelle udstyr fra Artec.

Du kan også sende din model til os.

Vi tilbyder selvfølgelig også fuldfarve 3D print af dine modeller i vores butik på Sølvtorvet i København.