Top menu

Er 3D print giftigt?

De to mest udbredte 3D materialer eller filamenter er ABS og PLA, som udover at bruges til 3D print, også bliver brugt til mere traditionel produktion af almindelige plastprodukter. LEGO er for eksempel lavet af ABS, mens flasker og engangs glas/krus ofte er lavet af PLA. Forskellen på disse to materialer, samt om de er giftige vil jeg prøve at finde svaret på.

Både ABS og PLA er termoplast: de bliver formbare ved en bestemt temperatur og stivner igen ved afkøling. Begge materialer er velegnet til 3D print men forskellen på deres egenskaber gør at de har nogle fordele og ulemper, som man skal være opmærksom på når man 3D printer.

ABS vs PLA

Ifølge ProtoParadigm er ABS det ideelle materiale til professionelle applikationer når styrke og stivhed er påkrævet. ABS har højere temperatur resistens og har en længere levetid end PLA. Til gengæld lugter ABS, som er oliebaseret, af brændt plastik mens det printes. PLA har en plante baseret oprindelse, der er lavet af majsstivelse eller sukkerrør, og dufter derfor sødt når det smeltes. PLA er bionedbrydeligt og betragtes som mere miljøvenligt. Som forklaret af ProtoParadigm og Top43Dprinting, kan de to materialer beskrives sådan:

ABS PLA
Styrker Holdbart, sejt, fleksibelt (i forhold til PLA), varmebestandigt Bionedbrydeligt, sejt, ugiftigt i sin grundform, sikkert, sød duft
Svagheder Delvist-giftigt, potentielt brandfarligt, ikke bionedbrydeligt, lugter Kan være giftigt når farvet, mindre varmebestandigt (end ABS)
Brug Musikinstrumenter, nogle legetøj, husholdningsapparater Medicinske implantater, emballage til fødevarer, hygiejne-relaterede produkter
Skal ikke bruges til Fødevare-relaterede produkter Alt, der skal modstå høj temperatur eller tung belastning

3D printning og dampe

Ikke alle er enige om hvor giftige ABS og PLA er i forhold til 3D print. Ifølge Josh Velson, en kemiingeniør som forklarer giftigheden af ABS og PLA på Quora, er der ikke nogen grund til at bekymre sig:

“ABS and PLA will have no reactions occur when you melt them unless you get close to their decomposition temperatures – thus, no new things will evolve unless you basically heat it way above the optimal temperature for use.“

Men Velson siger også at giftige gasser måske kan udvikles hvis nogle af ”de uomsatte flygtige organiske forbindelser” bliver frigivet.  Under normale produktionsforhold af ABS forventes der ikke at være stor fare for indånding. Men der kan fremstilles gasser der irriterer åndedrætsorganerne. Når det kommer til PLA er det dog meget usandsynlig, at der frigives giftig dampe ved printing, da det stammer fra majs eller sukkerrør.

Det er altid vigtigt at 3D printere står i et område med god udluftning, selv med ABS og PLA. Udover ABS og PLA er der mange andre materialer der bruges til 3D print og nogle af dem er mere giftige end andre. For mere information angående giftighed af andre materialer læs artiklen her og tag et kig på videoen nedenunder.

3D printning af legetøj og emballage til fødevarer

Selvom ABS godt kan bruges til produktion af legetøj som LEGO, er det, som meget andet plastik, en smule giftigt og må fx. ikke ’spises’. Derfor er det vigtigt at tænke på hvilken slags legetøj det er og hvilken aldersgruppe der kommer til at lege med det. PLA er ugiftigt i sin grundform. Som Clinton Freeman på RepRage forklarer det, er PLA uden farvestoffer således sikkert for fødevare-relaterede produkter inden det 3D printes. Farvestoffer kan selvfølgelig også være fødevare-sikret men det er desværre ikke alle der er det.

Der to ting vedrørende 3D print processen der kan påvirke, hvor velegnet et færdigt 3D printet emne er, i forbindelse med fødevarer.

  1.     Det der kaldes ’hot end’ på engelsk eller print-hoved på dansk er apparatet der smelter og ekstruderer filamentet på print sengen/pladen. På de fleste 3D printere er der materialer i print-hovedet der ikke er sikkert for kontakt med mad, så filamentet kan påvirkes i små mængder af materialerne i print-hovedet ved 3D printning.
  2.     Det er næsten umuligt at holde 3D printede objekter rene nok til at bruge til mad. 3D printede produkter har ikke helt glatte overflader så de kan være svære at rengøre. Endvidere, ved FDM (også kendt som FFF) teknologien, som er den mest almindelige, er der ofte små hulrum i modellen, og mellem lagene, hvor bakterier kan vokse.
er 3D print giftigt?

Selvom de to materialer længe er blevet brugt til forskellige ting, også fødevareemballage, kan 3D print processen påvirke materialerne. Både ABS og PLA er bestemt sikre nok til at lave objekter som bruges til hjemmet, bilen eller kontoret. Selvom PLA og ABS stadig er de mest brugte, findes der også mange andre materialer derude og der kommer stadig flere. 3D printerne bliver også bedre og der findes allerede fødevare-sikre dyser.

Meningen med dette blog post er ikke at skræmme nogen væk fra 3D print. Det er ikke farligt at 3D printe man skal blot bruge sine 3D printede modeller med omtanke. Der er heller ikke nogen tvivl om, at jo mere teknologien udvikler sig, jo sikrer bliver filamenterne og 3D printerne. Så selvom jeg ikke vil anbefale at 3D printe en gaffel med din printer derhjemme lige nu, er jeg sikker på, at det vil ikke vare længe, før du kan.

 

 

2 Responses to Er 3D print giftigt?

  1. Lars Møller 27. November 2014 at 21:18 #

    Jeg synes lige at det skal nævnes at Colorfabb’s PLA/PHA faktisk godkendt til fødevare i EU (http://colorfabb.com/files/FKUR/Declaration%20of%20Compliance%20Bio-Flex%20V%20135001_2014-04-22.pdf)

  2. Erla 1. December 2014 at 11:27 #

    Fedt! Mange tak for info.

    Mvh,
    Erla