
3D-print har i de seneste år gennemgået en kæmpe udvikling. De mindre printere, såsom Ultimaker’en og Replicator 2, har gjort det muligt for private såvel som virksomheder, at benytte den teknologi, som tidligere krævede store, dyre og komplicerede printere.
3D-print er en såkaldt additiv produktionsmetode, hvor en model eller et objekt bliver bygget ved, at 3D-printeren “bygger modellen op fra bunden” ved at lægge lag på lag.
Forestil dig en meget præcis limpistol, der lægger et lag lim ad gangen. Så snart det første lag er tørt, lægges et nyt ovenpå, og stille og roligt bliver en 3D-model skabt. I stedet for lim benytter printeren plast, eller en af de mange andre mulige materialer – dog er plast det mest almindelige.
De mange forskellige 3D-printere kan printe med alt fra plastik, metal til gips og cement. Dermed er 3D-printere ikke bare i stand til at bygge selv de mest fantasifulde modeller, men også bygge i så godt som alle materialer.
Der findes forskellige typer af 3D-printere, der benytter hver deres teknologi til at skabe 3D-objekter. Men den mest brugte til hjemmeprintere er den teknologi, der hedder Fused Deposition Modeling, (FDM).
Herunder er en video, som giver et ret fint billede af, hvordan en printer fungerer og hvad den kan lave.
Hvad bruges 3D-print til i den virkelige verden?
Mulighederne er mange, når man har en 3D-printer. Bare i det private kan en 3D-printer bruges til at printe alverdens praktiske ting, såsom knager, vaser, køkkengrej, lamper og holdere til tandbørsten, blyanter osv.
Men derudover bliver de brugt til at lave alt fra reservedele til fly, proteser til mennesker (se videoen her), og til med menneskeorganer af personens egne celler.
Mulighederne er ganske enkelt uendelige.
Der findes en del store websites, f.eks. thingiverse.com, hvor det er muligt at finde masser af 3D-filer. Det er et godt sted at finde inspiration, men det kan du læse meget mere om her.
Du kan også finde inspiration her i vores oversigt over websites med gratis 3D-filer.