Til yderligere support af vores hastigt voksende produktsortiment og organisation, søger vi en Product Marketing Manager (PMM) med ansvar for marketingsaktiviteterne på tværs af vores forskellige forretningsområder. I tæt samarbejde med afdelingslederne er det den nye PMM’s fornemmeste opgave at matche markedsføring og valg af produktsortiment med indtjeningsmulighederne, samt efterspørgslen fra alle kundesegmenter. Hertil kommer ansvar for at understøtte eksisterende salgskanaler plus udvikle nye.
Om os:
3D Printhuset er Danmarks førende leverandør af 3D-print- og scanteknologi. Vi har showrooms og kontorer centralt placeret i både København og Aarhus og er autoriseret forhandler af teknologi fra verdens førende 3D-virksomheder. Vi har egen serviceorganisation til support af alle produkter, samt en printservice-afdeling, der med scanninger og 3D-printede emner, bl.a. hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at produktudvikle. Rådgivning og uddannelse er også en af vores ekspertiser, og vores eksperter står altid klar med råd om implementering og valg af teknologi.
Om dig:
Stillingen kræver en bred vifte af kompetencer; både mht. viden om afsætningskanaler (online, butik, messer og personligt salg) samt optimering af produktporteføljen. Vi forventer ikke, at du på nuværende tidspunkt er ekspert på 3D-teknologi, men det er vigtigt, at du bliver det. Du skal derfor have stor interesse for teknologi generelt og de tekniske muligheder indenfor 3D-print, og du evner at koble dette med forståelse for de kommercielle muligheder. Den rette kandidat har en stærk kommerciel profil, og kan omsætte fundamental teknisk information til viden, der inspirerer og demonstrerer mulighederne for slutbrugeren. Du har min. et par års erfaring efter din bacheloruddannelse, og du kan dokumentere gode resultater med marketing, gerne både ift. det offentlige og b-to-b. Du er udpræget ”self-starter”, udadvendt som person og kan lide at have rigtigt mange bolde i luften på samme tid.
Løn iht. kvalifikationer.
Arbejdsområde/opgaver:
- Ansvarlig for virksomedens produkt- og marketingstrategi, således at indtjeningsmulighederne optimeres og nye produkter og leverandører introduceres til organisationen og kunderne på optimal måde
- Ansvarlig for markedsføringsaktiviteterne og budgetterne hertil på tværs af alle forretningsområder
- Udarbejdelse af marketingmateriale (on- and offline), case-stories, data-sheets o.l., med klare value propositions
- Ansvarlig for organisering og afholdelse af messer, in-house events, PR såvel som andre markedsfremmende aktiviteter
- Supportere virksomhedens salgskanaler (websites, showrooms, sælgere og forhandlernetværk), herunder ved deltagelse i mere krævende kundemøder
- Løbende indsamling af kvalitativ og kvantitativ kundedata til brug i beslutningsprocessen
Kompetencer:
- Relevant kommerciel eller merkantil uddannelse minimum på bachelorniveau, og gerne med erfaring fra et teknisk miljø
- Gode kommunikative evner og skrivefærdigheder
- Forstår og taler engelsk flydende
- Min. et par års erhvervserfaring med markedsføring eller product management, og har tidligere prøvet at lancere et produkt eller en service med succes
Er det noget for dig?
Hvis du er interesseret, send os din motiverede ansøgning (max. 1 side), CV samt indikation af lønniveau til job@3dprinthuset.dk. Skriv ”3D PMM” i emnefeltet.